Er du klar på det sjoveste døgn på VGE?
Elever i 6., 7. og 8. klasse, som har interesse i et år på VGE, har mulighed for at komme på camp i et døgn i foråret 2027 og afprøve, hvordan livet egentlig er på vores efterskole.
Campen er forbeholdt elever, der ikke er tilmeldt et skoleår på VGE endnu. Kan I ikke nå en rundvisning inden campen, så klarer vi det på campen.
Du bliver matchet med en eller to af vores nuværende elever, som du deler interesser med. Under campen er de dine buddies, som hjælper dig, og du skal sove på deres værelse sammen med en anden campelev.
Døgnet giver dig mulighed for at teste vores syv linjefag:
Dans, hvor du lærer at blive en meget bedre danser!
Keramik, hvor vi formgiver i ler og lærer alle mulige teknikker.
MakerSpace, hvor vi arbejder med it, programmering og teknologi,
Musik, hvor professionelle musikere underviser dig, lige meget om du allerede er meget dygtig eller er nybegynder
Forfatter, hvor du øver dig i at skrive og blive bedre til det...
Kunst, hvor vi laver kunst i alle afskygninger
Musical & teater, hvor du kan leve skuespildrømmene ud.
Campen begynder tirsdag 11.30. Ønsker man en rundvisning på skolen forinden, kan det bookes til klokken 10.30.
Vi slutter af med en kop kaffe til forældrene ved afhentning onsdag eftermiddag klokken 14.15 - her er der mulighed for en snak med skolens personale. Vi siger god påskeferie klokken 15.00.
Flere praktiske informationer, pakkeliste, valg af aktiviteter samt valg af eventuelt rundvisning sender vi til jer, når vi nærmer os!
Vi glæder os til et fantastisk efterskoledøgn på VGE :)
| Startdato | 23-03-2027 kl. 11:30 |
| Slutdato | 24-03-2027 kl. 15:00 |
| Tilmeldingsfrist | 06-03-2027 kl. 23:59 |
| Kontaktperson | Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole |
| Telefon | +4522948826 |
| nw@vge.dk | |
| Information |
Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole
Gellerup Skolevej 10 6800 Varde |